• da
  • en
Vi holder lukket i julen

3 stærke tips til at optimere din webshop til Black Friday 2018

3 stærke tips til at optimere din webshop til Black Friday 2018

 

På trods af at være et amerikansk fænomen, er Black Friday landet rigtigt godt hos danskerne. Sidste år blev der handlet for over 2,117 milliarder kroner på den store shoppedag. Det gør Black Friday 2017 til den største enkeltstående handelsdag nogensinde i Danmark ifølge Nets. Alt tyder på, at Black Friday bliver ligeså vildt den 23. november i år.

Det er ikke kun i de fysiske butikker, vi er glade for at svinge Dankortet. Webshopsalget udgjorde 13,6% af salget sidste år og har været støt stigende, siden fænomenet kom til Danmark.

Her er 3 tips til, hvordan du kan forberede din webshop til Black Friday 2018, så du får mest muligt ud af dine tilbud/kampagner:

1. Gennemtest din platform:

Ligesom i fysiske butikker foregår alting meget hektisk i webshops på Black Friday. Dine besøgende må derfor ikke løbe ind i forhindringer, der kan betyde, at du forspilder chancen for at vinde en ny kunde.

Test derfor dit site grundigt igennem. Har du alle produkter på lager? Virker dit checkout-flow? Er produktbeskrivelserne korrekt opdateret? Og stemmer produkterne overens med dine kampagnetekster?

Og vær sikker på dine servere! Hvis butikken er lukket, går kunderne videre til næste. Det samme sker for din webshop, hvis din server er overbelastet. Husk derfor at tjekke, at du har serverkapacitet til at håndtere den store mængde trafik, du får på Black Friday – og lidt til.

2. Hav styr på dine tilbud:

Kunderne er i shoppehumør og klar til at hoppe på et godt tilbud, og du kan med fordel skabe trafik med en række gode tilbud.

Sørg for, at dine tilbud, prisregler og prisstrukturer er gennemprøvet, så kunderne ikke får en overraskelse med i indkøbskurven. Hav backup-tilbud klar, hvis dine bedste tilbud bliver udsolgt. På den måde går dine besøgende ikke forgæves, hvis du har et ekstra tilbud (gerne i samme produktkategori) at tilbyde dem. Black Friday er en anledning til at vise et godt sortiment, og det er et godt incitament for kunderne til at handle hurtigt, når de kan se de relaterede produkter blive udsolgt.

3. Tænk kampagner på den lange bane:

Selvom dine kampagnepriser bliver så vilde, at du ikke nødvendigvis tjener penge på varen, er det ikke nødvendigvis en underskudsforretning. I det lange løb, skal du huske, at første salg er betydeligt sværere end det næste salg. Får dine kunder en god oplevelse hos dig, er de langt mere tilbøjelige til at komme tilbage.

Brug derfor Black Friday til at opbygge en kundebase, der kan have en gentagende værdi i det lange løb.

Du kan med fordel spørge dine kunder, om du en anden gang må sende dem et godt tilbud, der kan være relevant for dem. Kunder, der lige har gjort et kup, er tilbøjelige til at sige ja.

Bonus-tip: Sørg for at have ordrer nok i dit IEX abonnement

Når ordrerne vælter ind i shoppen, skal du være sikker på at have ordrer til rådighed i dit IEX abonnement.

Helt frem til Black Friday kører vi 40% rabat på alle vores tilkøbsordrer.

De tilkøbsordrer, du ikke får brugt på Black Friday, ligger gemt til, du igen har brug for dem – for eksempel til december, hvor julesalget brager af sted.

Skriv til support@iex.dk for at bestille tilkøbsordrer med 40% rabat.

 

40% rabat på tilkøbsordrer – gælder til og med d. 23 november

50 ordrer – 45 DKK (75 DKK)
100 ordrer – 75 DKK (125 DKK)
250 ordrer – 135 DKK (225 DKK)
500 ordrer – 207 DKK (345 DKK)
750 ordrer – 285 DKK (475 DKK)
1000 ordrer – 345 DKK (575 DKK)

 

icons-orders

 

Tilkøbsordrer med rabat kan bestilles ved at skrive til support@iex.dk.

 

Følg os på Facebook:

  • da
  • en